Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

At være oplyst er at være opløst

Oplysning står for de fleste spirituelt søgende som den hellige gral. Det, som al stræben peger hen imod. Målet. Forløsningen. Afslutningen på livets lidelse.

Oplysning er da også den ultimative Frihed, og da Frihed er det, det hele handler om, i mit institut for livskunst, giver det god mening at dedikere den uigenkaldeligt sidste LifeTalk, nr. 92, til dette fænomen.

Det handler om Frihed. Frihed Nu.

Det, du først og fremmest bliver befriet fra, hvis du bliver oplyst, er dig selv. Dit ego. Fordi du ikke længere ser verden igennem egoets stærkt forvrængende prisme, men derimod endelig ser den, som den er, opnår du fuldstændig forløsning og en fuldkommen fred.
Du elsker det, der Er, som det er. Uden modstand. Uden at ville have noget bestemt. Uden at ville undgå noget bestemt.

For du er her ikke længere. "Du", forstået som en person med oplevede behov, præferencer, antipatier, traumer, sår, triggere, temperament, smag og værdier. Du er væk. Du er opløst!

Det lyder muligvis fantastisk og dragende, muligvis skræmmende, men uanset hvad, så er du ikke klar til det. Til at opløses og forsvinde. For hvis du var klar til den ultimative Frihed, ville det være sket nu. 

Så længe, du ønsker at blive oplyst, kan du ikke blive det, for lige så længe er der jo en til stede, som ikke er opløst, og som ønsker det. 

Men det er måske slet ikke så tosset?
Er du sikker på, at det er fedt at være opløst?
Og...hvis du er oplyst/opløst, er der jo ikke længere nogen til stede til at synes, at det er fedt?!

Kom til LifeTalk om oplysningens paradoks - og hva' du gør ve'et!

Andre, relevante LifeTalks:

DEN, SOM INTET VIL HAVE, ER FRI

SMIL AD VERDEN, SÅ SMILER DU IGEN

LE AD DINE TANKER

LEG MED DIT EGO

STORE DIG OG LILLE DIG

HØR LIFETALK'EN